Er Barrys strøm grøn?

Følg

Det kan være fristende, når elselskaber lover dig 100% grøn strøm, såfremt du skifter til dem. Vi vil jo alle gerne værne om miljøet. Sandheden er desværre, at der ikke er nogle elselskaber, der er i stand til at levere 100% grøn strøm. Sådan vil det nok forholde sig flere år ud i fremtiden.

Selvom Danmark producerer en god sjat grøn strøm fra f.eks. vindmøller, rækker dette ikke til at dække vores behov fuldstændigt. Vi er stadig afhængige af både vedvarende energikilder som biobrændsel samt fossile brændstoffer som kul og naturgas, for at kunne producere strøm nok til hver enkelt husholdning. Vi har altid et overblik over, hvor meget der produceres af de forskellige energikilder, samt hvad (og hvor meget) vi køber og sælger fra vores nabolande. Vi kan dog ikke skille det ad, da den samlede elproduktion bliver blandet i et stort, fælles elnet, vi alle deler.

Det er altså ikke til at kontrollere, hvilken slags strøm der bliver leveret til lige præcis din stikkontakt. Det afhænger af f.eks. vind og vejr. Det hele er en stor pærevælling fra forskellige energikilder, uanset hvilket elselskab du vælger at gå med. 

Derfor kan vi hos Barry heller ikke love dig 100% grøn strøm. Det, vi kan gøre, er at tilbyde dig et overblik. Vi arbejder på højtryk for at få en feature klar, så du på vores app får mulighed for at følge med i, hvad der påvirker elnettet. Du vil kunne se, hvornår vinden har bidraget til en grønnere energi. Du vil kunne se, hvornår strømmen i din stikkontakt sandsynligvis er grøn. Du vil kunne se, hvad du sparer på det. På denne måde oplever du både økonomisk gevinst og er med til at gavne miljøet. Win-win!

Hos Barry vil du fremover selv kunne bestemme, hvordan du er med til at passe på vores planet. Vil du opkøbe CO2-kvoter eller plante træer nok til at dække dit forbrug? Eller vil du deltage i CO2-reducerende projekter? Dette er features, som vi arbejder på at rulle ud i løbet af 2019. Du kan se mere på vores Road Map, hvis du er interesseret i, hvordan processen skrider frem, eller hvilke andre features vi har i støbeskeen.

Download Barry nu og kom ombord hos fremtidens el-leverandør.

8 ud af 9 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.