Jeg har en gammeldags elmåler - hvordan bliver jeg afregnet?

Følg

Når vi om ganske kort tid er klar til at modtage betaling fra kunder med gammeldags elmålere, vil det foregå ved, at du via vores app sætter et beløb ind på din Barry-konto, som vi så trækker betaling fra løbende i takt med, at du bruger strøm. Du vil altid kunne holde øje med, hvor meget der er tilbage fra din seneste indbetaling ved at tjekke saldoen i din app.

Hvis du har en gammeldags elmåler, eller hvis din smarte elmåler endnu ikke er aktiveret til flexafregning, vil du blive afregnet på baggrund af en forbrugsprofil. Denne profil er dannet ud fra dit historiske elforbrug samt et gennemsnit af, hvornår på døgnet alle vores kunders elforbrug ligger. Du vil derfor ikke have mulighed for at spare penge ved at flytte dit elforbrug til de timer, hvor strømmen er billigst, men du vil via Barrys app kunne holde øje med, hvornår strømmen er grønnest og indrette dit forbrug efter dette.

Når du en gang om året har aflæst din elmåler, vil dit faktiske forbrug blive afstemt i forhold til dit estimerede forbrug. Afhængigt af om du har brugt mere eller mindre el, end du har betalt for, vil der blive hævet eller indsat et beløb på din Barry-konto, så pengene passer. Du modtager ikke en årsopgørelse, som du kender det fra andre elselskaber, men du vil via appen kunne generere en specifikation for en periode - fx et år - og således få overblik over dit elforbrug i denne periode.

Hvis du ønsker at aflæse din elmålere oftere, kan du kontakte vores kundeservice. Så sender vi din aflæsning til dit netselskab og sørger for at regulere din saldo og profil efter den seneste aflæsning. Det er dog op til dit netselskab, om de vil tage imod ekstra aflæsninger, men vi forsøger gerne at få dem til det, hvis du ønsker dette. 

Uanset hvilken elmåler du har, får du hos Barry strøm til indkøbspris plus moms og afgifter.

Læs mere her, hvis du vil vide mere om, hvad din gammeldags elmåler betyder for din kundeoplevelse hos Barry.

Appstore_downlaod_button.png Googleplay_download_button.png
0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.