Skal du flytte? Sådan giver du Barry besked

Følg

Det er nemt at tage Barry med, når du flytter. Det eneste, du skal gøre, er at give Barry besked gennem appen. Dette gøres ved at klikke på din adresse under punktet Dit abonnement og herefter vælge "Fortæl Barry at du flytter". Det er vigtigt, at du melder din flytning senest 10 hverdage i forvejen. Hvis du ikke når dette, skal du melde flytning hurtigst muligt, og så registrerer vi flytningen fra den tidligst mulige dato. Vær opmærksom på, at du hæfter for elforbruget på din gamle adresse, indtil vi har registreret fraflytningen.

Har du boet til leje, er flyttedatoen den sidste dag, hvor du hæfter for huslejen.

Har du har solgt din bolig, er flyttedatoen den dato, hvor boligen overdrages til den nye ejer.

Hvis du overtager din nye bolig, før du fraflytter den gamle, og derfor har brug for at have tilknyttet flere adresser på en gang, skal du kontakte kundeservice. Så fikser vi det for dig.

Det er vigtigt, at du giver Barry besked, hvis du fraflytter en adresse, selvom en anden beboer bliver boende og fortsætter som kunde hos Barry. I dette tilfælde skal du kontakte Barrys kundeservice og give besked om, at du skal fjernes fra kontrakten. Hvis du ikke gør dette, risikerer du at komme til at hæfte for manglende betaling, selvom du ikke længere er bosiddende på adressen.

Appstore_downlaod_button.png Googleplay_download_button.png
0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.